Oplev det kulinariske Thailand

Der er så mange oplevelser i Thailand, og man kan ikke nå at opleve det hele på en enkelt rejse, men der er noget, som man ikke kan undgå. Det Thailandske køkken.

Thai mad er verdensberømt og det er vidt berømt for at kombinere de mange forskellige smagsindtryk. Det søde, det salte, det stærke og det friske. Uanset om man skal have en karryret, en salat eller en suppe, så kan man være sikker på at alle smagsløgene bliver udfordret og behaget.

 

Uendelig variation

Thai køkkenet kendetegner sig ved, at der er stor variation afhængig af hvor i landet man befinder sig, hvem der har lavet maden og hvilke ingredienser der benyttes. Oprindeligt kendetegnedes det ved fisk og havdyr, da mange levede ved vandet. Store kødstykker hakkes i små stykker og blandes med grøntsager og andre ingredienser, for at skabe en velafbalanceret og velsmagende ret.

Som turist kan det være helt overvældende at købe et måltid, der måske ikke ser synderligt interessant ud, men som eksploderer i en fest af smag og nuancer i munden.

Med faste populære ingredienser som kokosmælk, ris og karry er man sikker på at komme hele spektret rundt, når man bestiller et klassisk thai måltid.

 

Den klassiske Thai ret

Enhver thailænder vil fortælle dig, at et rigtigt måltid skal bestå af følgende ting: En suppe, en krydret karryret, der brænder kortvarigt men intenst, samt et stykke fisk med dertilhørende dip og grøntsager. Hvis man ikke vil have karryretten, kan man erstatte den med en krydret salat, så der stadig kommer det stærke element.

Harmoni er nøgleordet, så smagsløg og mave får en varieret oplevelse. Det er en del af den buddhistiske livsstil, at der er harmoni og balance i alt ting, hvilket i den grad også gælder ved madlavning.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar