Pattaya Beach og Jomtien

Pattaya er en af de største turistdestinationer i Thailand, med mere end 5 mill. besøgende årligt. Pattaya en kystby som ligger i provinsen Chonburi ca. 150 km. fra hovedstaden Bangkok. Der bor over 100.000 fastboende i Pattaya. Nabobyen til Pattaya hedder Jomtien og er også en stor turistby.

Natteliv

Pattaya`s centrum ligger i den sydlige ende af byen, omkring Walking street som er en lang gågade i forlængelse af strandvejen. Her findes utallige diskoteker, barer, restauranter og andre former for underholdning til de sene nattetimer. Men også andre steder findes et livligt natteliv. Områderne omkring soi 6,7 og 8 samt soi 10 og 11 har ligeledes mange åbne barer som man generelt ser over hele byen.

Overnatning

Med hensyn til overnatning kan man vælge mellem små hoteller til 50 kr. pr. nat til store 5 stjernet kæder hvor man vælter sig i luksus. Hotellerne er fordelt over hele byen og der findes over 500 forskellige.

Seværdigheder

Af attraktioner i Pattaya kan det anbefales en tur i Pattaya Park, som er en blandning af et lille tivoli samt et kæmpe udendørs vandland med flere rutchebaner. Her findes også Pattaya Park Tower med restauranter på 53, 54 og 55 etage som drejer 360 grader rundt, så man får hele udsigten med uanset hvor man sidder. På toppen findes en udendørs udsigtspunkt hvor man kan svæve ned i svævebane eller frit svævende. Dette er ikke noget for de sarte sjæle.

 

Af andre spændende attraktioner kan nævnes Mini Siam som er et område med små kopier af bygninger fra hele Verden. En elefant park hvor man kan ride på elefanter og se forskellige shows. En krokodille farm og en park med forskellige dyr er også 2 hyggelige steder at besøge. Der findes også Underwater World som er et kæmpe akvarium, hvor man går igennem et glasrør og ser hajer og andre fisk svømme omkring

Sport

Der er ikke de sportsgrene som ikke findes i Pattaya. Byen er populær blandt golfspillerne da der ligger over 20 smukke baner i området. Desuden findes flere go-cart baner, tennis baner, træningscentre og boldbaner over hele byen.

Mad

Besøg en af de mange internetionale eller thailandske restauranter. Pattaya er nok den mest internationale by i Thailand og det kan man tydeligt se på udvalget af restauranter som spænder fra alt som 5 stjernet franske gourne steder til små hyggelige indiske restauranter. Der ligger flere danske restauranter i byen hvor man kan få alt fra flæskesteg med sovs og kartofler til lækkert smørrebrød. Læs mere om de danske restauranter i Pattaya her.

Omkring Pattaya

Jomtien er en ferie og turist by som næsten er vokset sammen med Pattaya. Her ligger store hoteller side om side langs stranden. Her er ikke så mange ting udover strand og de mange hoteller og restauranter i Jomtien, men det kan være dejligt afslappende i forhold til det hektiske liv i Pattaya. Mange turister i Pattaya, tager på stranden i Jomtien.

 

Ca 20 km. fra Pattaya ligger Nong Nooch Tropical Garden. Her kan man se Thai danse samt Muay Thai kickboksning. Denne have udstiller desuden thailands historie og kultur. I Sri Racha ligger en Tiger Zoo som også er et besøg værd. Se mere her: www.tigerzoo.com

Andet

Pattaya er meget bedre end sit rygte kan man rolig sige. Byen har stort set alt man har brug for af underholdning for hele familien. Mange tror Pattaya kun byder på barer, damer og et vildt natteliv, men her er så meget andet.

 

Hvis man ikke er kommet til Pattaya for at deltage i nattelivet, kan man uden problemer få flere uger til at gå med flere former for underholdning for hele familien inkl. børn.

 

Her findes desuden mange indkøbsmuligheder, med alt fra spændende markeder til store indkøbscentre og lokale butikker. De største markeder findes i syd Pattaya hver tirsdag og fredag samt et weekend marked i området mellem Pattaya og Jomtien. Der ligger et stort fast marked på 2 road som dagligt har åbent til sent om aftenen. Så om det er originale mærkevarer eller billige kopi varer, har Pattaya det hele.

 

Det eneste skuffende i Pattaya er byens strande. Det er ikke som man forstiller sig i Thailand med palmer og krystal klart vand. Her bliver man nød til at køre lidt væk fra byen eller tage en tur på de nærliggende øer. Især Kho Samet og Kho Larn ligger tæt på og byder på flotte strande.

 

En ting er sikkert og det er at man aldrig kommer til at kede sig i Pattaya uanset og man er et barn, mand eller dame på 4 eller 58 år. Se links på siden og kom nærmere paradis.

Thailandguide.dk 2100 Copenhagen. Denmark. info@thailandguide.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net