Aktiviter på Koh Samui

Koh Samui ligger cirka 600 kilometer syd for Bangkok og måler cirka 21 gange 25 kilometer. Koh Samui hører til provinsen Surat Thani, som ligger 84 kilometer vest for øen på selve fastlandet.
Koh Samui er Thailands tredjestørste ø og overgås i størrelse kun af Phuket og Koh Chang. Her findes mange rolige strande med kridhvidt sand og indkvartering til overkommelige priser samt et par større strande med flere mennesker og butikker, restauranter, natteliv med mere.
Rundt om Koh Samui ligger en masse mindre øer og varmt vand, der er perfekt til dykker-, fiske- og sejlture.
Den maritime nationalpark Ang Thong et par timer nordvest for Koh Samui rummer mange lækre øer.
Koh Samui er let bjergrigt og bevoksningen er mest kokospalmer og gummitræer. Inde på øen findes nogle meget smukke vandfald, som man let kan komme til med motorcykel eller bil. Der findes taxaer i både biler og motorcykler på hele øen.
Thailandguide.dk 2100 Copenhagen. Denmark. info@thailandguide.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net